Vintervandring i Danmark – tur i kulde og sne
De fleste pakker vandrestøvlerne væk, når uret stilles tilbage, og går glip af den bedste tid at være ude på. Vinteren giver et lys, ingen sommerdag kan matche — lavt, gyldent og skarpt — og stierne, der myldrede med folk i juli, ligger nu helt tomme hen. Der er ingen myg, ingen sved, bare knasende frost under støvlerne og dyrespor i sneen. Frosne heder i Thy, rimhvide bøge i Rold Skov, en kyst hvor blæsten river i huen. Men vinteren er også den årstid, der straffer dårlig planlægning hårdest. Bliver du våd og kold på en sommertur, er det ubehageligt. Sker det samme i februar, kan det blive farligt. Forskellen ligger ikke i held, men i forberedelse — og den er til at lære.
Derfor er vinteren værd at gå ud i
Der er noget nærmest højtideligt over en skov under sne. Lyden dæmpes, alt står stille, og du kan gå i timevis uden at møde et menneske. Dyrelivet er lettere at få øje på, når løvet er væk og sporene tegner sig tydeligt i det hvide. Solen står lavt hele dagen, så det gyldne morgen- og aftenlys, en fotograf ville sælge sin bedstemor for, varer time efter time. Du skal bare være rustet til det, og det handler først og fremmest om, hvordan du klæder dig på.
Lagdeling er hele hemmeligheden
Om vinteren står og falder turen med tøjet, og princippet er lag på lag, så du kan regulere undervejs. Inderst et svedtransporterende baselag i uld eller merino — aldrig bomuld, som suger sveden til sig, holder på den og køler dig ned, så snart du står stille. Uld holder varmen, selv når det er fugtigt, og lugter ikke, selv efter flere dage. Ovenpå et isolerende mellemlag, typisk en fleece eller en tynd uldtrøje, og yderst et vind- og vandtæt skallag, der holder blæst og fygesne ude. Den store begynderfejl er at gå for varmt klædt fra start. Du skal fryse en anelse de første ti minutter — bliver du hurtigt varm og begynder at svede, standser du og tager et lag af, før sveden sætter sig. Sved er din fjende om vinteren. Vi har gennemgået skallaget i detaljer i guiden til vandtæt jakke, og skal du bygge garderoben op fra bunden, finder du det hele underbeklædning. Går du på tur i dametøj, er der en skræddersyet oversigt i voresguide til vandretøj til damer.
Fødder, hænder og hoved
Kroppen kan holde varmen, selvom fingre og tæer fryser, så det er yderpunkterne, der først melder fra. På fødderne kombinerer du et par gode uldsokker med varme, vandtætte støvler, der har plads nok til, at blodet kan cirkulere — for stramme støvler giver kolde tæer, uanset hvor dyre de er. Er der sne, er et par gamacherguld værd; de holder sneen ude af støvleskaftet, så sokkerne bliver tørre. Vi har samlet erfaringerne med fodtøjet i guiden tilbedste vandrestøvler, og resten finder du under fodtøj. På hænderne slår luffer fingerhandsker, fordi fingrene deler varme, og pak altid et ekstra par ned — våde vanter er ubrugelige vanter. Og så hovedet: en god del af varmetabet sker foroven, så en uldhue og en buff om halsen gør en langt større forskel, end størrelsen antyder.
Planlæg efter de korte dage
Den fælde, folk oftest går i om vinteren, er lyset. I december er det mørkt ved 16-tiden, og en tur, der tog fire timer i juni, æder pludselig hele den lyse del af dagen. Læg ruten efter, hvornår solen går ned, og sæt dig et vendepunkt: er du ikke nået til det aftalte sted på det aftalte klokkeslæt, vender du om — uanset hvor tæt du føler dig på målet. Hav altid enpandelampe med, også på korte ture, for det bliver mørkt hurtigere, end du regner med, og det er ingen spøg at lede efter stien i buldermørke. Resten af grejet til at finde vej i mørket finder du under navigation og belysning. Fortæl altid en derhjemme, hvor du går, og hvornår du regner med at være tilbage.
.jpg?width=1200)
Mad og væske, når det er koldt
Man mærker ikke tørsten på samme måde i kulde, men kroppen taber stadig væske — både gennem sveden under lagene og gennem den tørre vinterluft, du ånder ud. Drik regelmæssigt, selvom du ikke er tørstig. En termokande med noget varmt er en af de største fornøjelser på en vintertur og giver et velkomment varmestød indefra. Tag rigeligt med energitæt mad, du kan spise undervejs uden at tage vanterne helt af — nødder, chokolade, en ordentlig madpakke — for kroppen brænder mere brændstof for at holde varmen. Og hold pauserne korte. Sætter du dig ned i en halv time i frost, køler du hurtigt af, og det kan være svært at komme i gang igen. Bevægelse er varme.
Pak rygsækken til vinteren
En vinterrygsæk er lidt tungere end sommerens, fordi du bærer et par ting, du helst aldrig får brug for. De vigtigste er tørt skiftetøj i en vandtæt pose, en lille førstehjælpspakke og et nødtæppe af folie, der fylder ingenting og holder på varmen, hvis en pause trækker ud, eller nogen kommer til skade. Læg en termokande, rigelig mad og din pandelampe et sted, du kan nå uden at tømme hele sækken på den frosne jord. Handsker og hue skal ligge øverst, ikke i bunden, for det er dem, du fumler efter med kolde fingre. Selv på en kort dagstur er det de her få ekstra ting, der gør forskellen mellem en tur, hvor en forsinkelse bare er ærgerlig, og en, hvor den bliver et problem. Pak efter, at noget kan gå anderledes end planlagt — for om vinteren gør det oftere.
Is, glat føre og terræn
Frosten laver om på terrænet. Træbroer, rødder og stier af klippet træ bliver spejlglatte, når rimen lægger sig, og et par lette brodde eller pigge til at spænde under støvlen kan redde både turen og halebenet. Vær ekstra varsom på trapper og skråninger. Og den vigtigste regel af alle: stol aldrig på isen på en sø eller å, uanset hvor solid den ser ud. Is er lunefuld, tykkelsen varierer, og strømmen under overfladen tærer, hvor man mindst venter det. Gå udenom, ikke henover.
Hvis det går galt
Den reelle fare om vinteren er kombinationen af kulde og fugt. Bliver du både våd og kold, falder kropstemperaturen, og de tidlige tegn på nedkøling er snigende: rystelser, klodsede fingre, sløret dømmekraft. Tag det alvorligt, så snart det melder sig. Skift til tørt tøj, få noget varmt at drikke, og hold dig i bevægelse for at producere varme. Derfor pakker du altid et ekstra baselag og et par tørre sokker i en vandtæt pose i bunden af rygsækken — det vejer ingenting og kan redde en tur. Hold telefonen varm og opladt inde under jakken, for batteriet halveres i kulden, netop når du kan få allermest brug for det.
Hvor skal du gå?
Danmark har masser af vinterruter, der folder sig ud, når løvet er væk. De vidtstrakte heder og klitter i Nationalpark Thy er storslåede i frost, Rold Skov og Mols Bjerge giver læ og terræn, og Gribskov nord for København er let at nå og smuk under sne. Går du langs kysten, skal du regne med, at blæsten føles adskillige grader koldere, end termometeret siger, så et godt skallag og en hue, der dækker ørerne, er ikke til forhandling. Vi har samlet nogle af de smukkeste strækninger i oversigten overhøjdepunkter for vandring i Danmark, og vil du forlænge turen til en overnatning, kan du læse videre i guiden tilvintercamping. Den bedste tid at gå ud i året er lige nu, hvor de fleste andre er blevet indendørs — pak klogt, planlæg lyset, og nyd en skov, du har helt for dig selv.